top of page

Controller med sort bælte i bogføring

JL Accounting søger en erfaren og engageret controller der besidder det sorte bælte i bogholderi. Er det dig?
Udover at være indehaver af det sorte bælte i bogholderi, skal du også have lyst til at prøve kræfter i en spændende og ung virksomhed i vækst.

Hos JL Accounting benytter vi digitale værktøjer til at udføre arbejdet, så vi altid er sikre på samme høje kvalitet overfor kunderne. Vi arbejder efter vores motto, der understreger, at vi er et ”Bogholderi der giver værdi, så du kan gøre, hvad du kan li’ ”.

 

 

Dine arbejdsopgaver vil bestå af:

- Ansvar for bogføringsopgaver på egne kunder
- Udarbejdelse af afstemninger
- Udarbejdelse af materiale til brug for revisionen
- Indberetning af moms og lønsumsafgift til SKAT
- Lønadministration og indberetning
- Månedsafslutning
- Kontakt med revisor, bank, SKAT mv.
- Fakturering, debitorer og vedligeholdelse af stamdata

 

 

Faglige kvalifikationer og kompetencer:

- Økonomisk forståelse
- Struktureret og med ordenssans
- Erfaring med Danløn, E-conomic, Dinero og Uniconta er en fordel, men ikke et krav

- Fleksibel og forandringsvillig
- Arbejder selvstændigt
- Arbejder detaljeorienteret og er vant til deadlines
- Du ser muligheder fremfor begrænsninger og sætter en ære i at yde en god service

- Minimum 3 års erfaring med bogholderi, men ikke et krav

 

 

Personlig profil

Som person er du ansvarsbevidst, stabil og har lyst til at gøre en forskel for kunderne, samt bidrage til den gode energi på kontoret.

 

 

Vi tilbyder:

At du bliver en del af en spændende og ambitiøs virksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på dit eget arbejde og på din egen hverdag. Du kommer ind i et faglig stærkt og ambitiøst team bestående af 6 kollegaer. Du får selvstændigt kundeansvar og arbejdsopgaverne er alsidige og omfatter allround bogholderi samt lønadministration.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover tilbyder vi dig en spændende arbejdsplads med mulighed for kurser og efteruddannelse, så du kan udvikle dig fagligt.

 

 

Sådan ansøger du:

Har du uddybende spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julie Lynggaard på e-mail: jl@jlaccounting.dk eller på mobil: 31 68 98 87. Vi behandler selvfølgelig din henvendelse og ansøgning fortroligt.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV, som du kan sende til jl@jlaccounting.dk.

 

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende

Ugentlig arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Roskilde

bottom of page